Selv når det er vinter og frosten bider, kan man sagtens lave smukke og eventyrlige sanseøvelser i naturen.
Naturen er ikke gået i stå, selvom det kan føles sådan, den samler blot kræfter til et nyt år. Og når sneen så falder og der er smukke iskrystaller i luften er det som om vinterens mørke fylder os med gnistrende lys – fuldstændig som barnets hjertelys.
Tag på en lille ekspedition rundt i haven, på legepladsen, i skoven eller hvor I har naturen nær. Hold fokus på naturen og se hvor mange smukke ting, der alligevel er, selvom det er koldt og vinter.
Tal med det enkelte barn om, at I nu kan fokusere på nogle ting, I kan samle, for bagefter at gå hjem og lave iskunst – mandala af naturens ressourcer.
Når man laver en sådan kreativ proces, kan det virke som en beroligende aktivitet, da barnets tanker ikke skal koncentrere sig om alt muligt, men blot holde fokus på et emne. Det styrker både barnets koncentration og indre ro.
Samtidigt vil denne øvelse også udvikle barnets kreative syn, sådan at det på sigt kan se flere muligheder i en enkelt ting. Og ved at mærke på det kolde is, se de krystaliseret blade og fjer og ved at lytte til frostens lyde kan barnet også forholde sig bedre til sine egne og andres sanser/følelser – hvordan føles, høres, smages det. Det giver en god anledning til en dejlig sanselige snak.
I skal bruge:
Hæld vand i formene og læg den fine pynt heri – lav et smukt mandala mønster. Hvis iskunsten skal holde sin mandala form er det bedst at bruge lidt tungere pynt eller læg evt en pind ovenpå. For når man hælder vand i formen, rykker pynten lidt rundt.
Slå en knude på snoren og læg enden med knuden ned i formen – så fryser snoren fast til ophæng.
Alt afhængig af hvor meget det fryser kan det tage kort eller lang tid, før man kan tage iskunsten ud af formen.
Når det så er frosset til is, kan det færdige resultat hænges op i et træ eller hvor man ønsker, det skal hænge og pynte.
Selvfølgelig kommer iskunsten til at smelte før eller siden, men denne proces er også meget visuel, da kunsten ændrer form og udvikler sig til en anden eventyrlig iskunst.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes